2. runde på Second Stage, blev for mit vedkommende, en runde i par. Jeg troede ellers at det skulle blive lidt lavere, da jeg syntes at mit spil var rigtig godt og rigtig solidt i dag.
Jeg ramte de første 16 greens, og havde rigtig mange birdie chancer. Jeg havde desværre 2 3-puts på de første 9 huller, så det kostede 2 bogeys. Heldigvis fik jeg rettet lidt op på tingene, og fik lavet et par birdies. Også fik jeg godt gang i spillet, og havde rigtig mange chancer på bag 9. Da jeg så havde spillet 16 huller var jeg -2, og havde gang i en god score.
Så kom vi til hul 8 (mit 17), et par 3 hul på 208 meter, i stiv modvind. Der løb jeg desværre ind i en bogey. På hul 9 (mit 18), et par 5 hul, som jeg godt kunne nå i 2, efter mit drive. Jeg prøvede at gå efter greenen, men desværre slog jeg den i en vand hazzard højre om green, og fik en bogey.
Det var selvfølgelig en lidt ærgerlig afslutning, men jeg er stadigvæk med turneringen, og har stadigvæk chance for at gå videre til finalen. Så det er bare at gi den fuld gas de næste par dage, så må vi se hvad det rækker til.
|