Vi måtte desværre tage til takke med en sølvmedalje i dette års divisionsfinaler. Vi måtte få 3. gang i år, se os slået af Aalborg, der tog guldet for andet år i træk.
I semifinalen om lørdagen mødte vi Smørum. De havde været rigtig stærkt kørende i den sjællandske pulje igennem hele sæsonen, så vi vidste at vi skulle spille godt for at vinde. Men heldigvis formåede vi at slå dem 12-6. Også kunne vi tjekke ind til finalen om søndagen.
Det blev en ren jysk finale imellem os og Aalborg GK. Vi havde en rigtig tæt og dramatisk kamp igennem hele dagen. Hvor vi stod 3-3 efter foursomes, og i singlerne skulle vi så have 3 og et halvt point for at vinde. Det endte med at min match imod Thomas Havemann blev den afgørende match. Og eftersom vi havde vundet 2 og tabt 3 ud af de andre 5 singler, så skulle jeg vinde min single, for at tvinge matchen ud i omspil. Jeg var 1up efter hul 15, og havde et halvanden meter put på hul 16 for at komme dormy 2, men den missede jeg desværre. Og Thomas Havemann kunne jo nøjes med en deler, for at bringe guldet til Aalborg. Han præsterede så at lave en rigtig god birdie på hul 17, og vi kommer all-square igen. Og da jeg ikke formåede at hole mit birdie-put på hul 18, så måtte jeg indse at jeg kun delte min match, og holdet måtte nøjes med en sølvmedalje.
Det var selvfølgelig skuffende, men vi måtte bare indse at Aalborg var bedre end os den dag.
|