07.12.2010
Endnu en 70'er
Tredje runde af Final Stage blev til endnu en 70'er, det betød en runde i par på Tour Course.
Igen i dag var spillet rigtig solidt, og jeg lavede ikke mange fejl derude i dag. Jeg ramte 15 greens, så det var egentlig meget godt. Jeg må bare erkende at det ikke var min dag med putteren i dag. 34 puts blev det til i dag, det er ganske enkelt for mange.

Det var ellers ikke fordi at jeg ikke havde birdie chancerne rundt på runden, dem var der rigelige af, jeg formåede desværre bare ikke at udnytte dem. Men der er da heldigvis positive ting at tage med videre til i morgen. Spillet var rigtig godt fra tee til green, så det er bare at fortsætte med de i morgen. Så kan jeg bare håbe på en lidt varmere putter.

Jeg er desværre faldet noget tilbage i stillingen, da vejret stor set var ideelt til en god runde i dag, så scores har været lave i dag. Men jeg er stadigvæk med der hvor det er sjovt, og jeg har gode muligheder for at klare cuttet i morgen. Men ja, det vigtigste i morgen, det er at spille en god og solid runde golf, så må vi hvad resultatet bliver.

LIVE SCORING
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter