Rigtig solidt spil banede vejen for en åbningsrunde i -2. Jeg startede rigtig solidt ud med at være -2 efter 6 huller, og var faktisk lidt uheldig med at jeg ikke var mere end 2 under. Men det var en rigtig god start og ja, spillet var der hvor det skulle være, så det var bare at blive ved.
Jeg lavede så bogey på hul 16 (mit 7. hul), og turnede så i -1. Jeg blev bare ved med at give mig selv birdie chancer og lige pludselig kom der 3 i træk. Hul 2, 3 og 4. Så var jeg altså -4 efter 13 huller. Det var jo ikke lige den start jeg havde forventet, eftersom jeg ikke har haft nogle prøverunder, og det træning jeg har lavet, har nærmest været ingenting de sidste 2 dage. Har brugt det meste af min tid i physio bussen. Så det overraskede mig lidt, at jeg spillede så godt som jeg gjorde. På de sidste 6 huller vi spillede blev det virkelig virkelig koldt, og det kunne mærkes på min rygskade. Den blev kold, og pludselig føltes svinget meget stift, og jeg havde svært ved at styre boldflugten. Det kostede en bogey på mit 15. hul (hul 6). Så missede jeg en 3 meter for birdie på hul 7, og en 6 meter på hul 8. Hvorefter jeg sluttede runden af med et 3put på hul 9, og kom dermed "kun" ind i -2.
Jeg er selvfølgelig fint tilfreds med selve scoren, og spillet er jeg meget tilfreds med. Men jeg føler stadigvæk ikke at jeg fik maksimalt ud af min runde i dag. Jeg kunne sagtens ha' været både 5 og 6 under. Men det er kun godt at spillet er der. Så er det bare et spørgsmål om tid før det lidt lykkedes.
Ryggen driller stadigvæk!
Jeg har stadigvæk problemer med ryggen, men det er stille og roligt i bedring. Jeg har været inde og få behandling 2 gange før min runde i dag, og var derinde igen umiddelbart efter runden. Så jeg får alt den behandling jeg kan, og det medicin jeg kan. Jeg har virkelig glad for at fysserne hjælper mig sådan med mit problem. Uden deres hjælp havde jeg nok ikke kunne gennemføre i dag.
Men jeg er ret fortrøstningsfuld. Med den behandling jeg får, så skal jeg nok komme igennem turneringen.
Live Scoring
|