26.11.2010
Fin start på Second Stage
72 slag (par) blev det til i første runde, og det rækker i øjeblikket til en placering som nr. delt 36.
Hacienda del Àlamo
Første runde blev til en runde i par, efter en meget grim start. Jeg startede fint nok med 2 pars, så løb jeg ind i en dobbelt bogey på hul 3, der blev fulgt op af en bogey på hul 4. Så var jeg ligesom i gang, +3 efter 4 huller.

Jeg måtte bare op på hesten igen, og få styr på spillet. Det fik jeg også, og jeg havde gode birdie chancer på 6 og 7. På par 3 hullet hul 8, holede jeg et chip for par, og der fik jeg lidt momentum. Jeg måtte igen kæmpe lidt for min par på hul 9.

Bag 9 bød på rigtig solidt spil, jeg havde birdie chancer på 8 ud af 9 huller, så spillet var rigtig solidt fra tee til green. Jeg formåede dog "kun" at få 3 birdies, så det blev til en bag 9 i -3 og dermed en runde i par.

Jeg er fint tilfreds med min runde i dag, især efter den start jeg fik. Og der er jo stadigvæk 3 runder tilbage, så alt kan ske endnu. Men en ok start, og jeg er stadigvæk med. Så jeg skal bare ud og give den gas i morgen, og se om jeg kan få fyret en lav runde af.

Live Scoring
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter