En ulykke kommer sjældent alene. Er det ikke det man siger. Det har i hvert fald været min oplevelse af min første turnering på Challenge Touren i 2011 her i Indien.
Da jeg ankom til lufthavnen i Ahmedabad tirsdag eftermiddag, der måtte jeg konstatere at min bagage ikke var kommet med flyet. Det betød så at jeg ikke fik nogen prøverunde på banen inden turneringen. Jeg kunne ikke engang få trænet lidt, efter den lange rejse. Nå, men det var der jo ikke så meget at gøre ved, andet end at vente og håbe på at mit udstyr og tøj kunne nå frem, så jeg havde det til turnerings start.
Jeg fik så min bagage onsdag aften, og det var jeg selvfølgelig meget glad og lettet over. Så jeg prøvede at glemme den langt fra optimale optakt, og se fremad, og fokusere på turneringen.
Det gik og rigtig fint indtil torsdag ved middagstid, hvor jeg godt kunne mærke at min mave ikke havde det helt som den plejede. Jeg måtte erkende at jeg var blevet ramt af sygdom. Har åbenbart spist eller andet min mave ikke har kunne tåle. Men jeg prøvede at gå ud og spille alligevel, men det var som bekendt ingen succes. Jeg gik virkelig og havde rigtig ondt i maven hele runden, så det var ikke særlig rart.
Fredag morgen var det faktisk kun blevet værre med maven, og jeg overvejede kraftigt at trække mig fra turneringen. Men jeg fik noget medicin inden runden, og besluttede mig for at give det en chance. Men lige lidt hjalp det. Jeg blev ved med at have rigtig ondt i maven, og kunne slet ikke få mit spil til at fungere, med den tilstand jeg var i.
Det har været en meget kaotisk og hård start jeg har fået her i 2011. Og forhåbentlig kan jeg få en lille smule mere medvind i min næste turnering.
|