29.03.2011
Ingen tur til Kenya i denne omgang
Jeg måtte desværre indse at jeg ikke kom ind i Challenge Tour turneringen i Kenya i denne uge.
24. reserve er jeg i skrivende stund, så jeg må desværre blive hjemme i kolde Danmark i denne omgang. Jeg havde ellers glædet mig rigtig meget til at komme en tur til Kenya og spille golf. Men pga. den kategori jeg har fået på Challenge Touren i år, så kom jeg ikke ind i turneringen.

Men jeg må nok indse at hele denne sæson bliver på denne måde. At jeg bliver nød til at vente til sidste øjeblik, for at se om jeg er kommet ind i turneringen. Men jeg må tage hvad jeg kan få, også må jeg spille mig til en bedre kategori til næste år.

Så min næste turnering er først d. 30. April, hvor jeg skal spille Elite Division for mit klubhold, hvor vi møder Gyttegård i Gyttegård GK, og dagen efter skal vi spille imod SønderJyske Eagles i Sønderjyllands GK. Så vi for 2 svære udekampe til at starte med.
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter