15.08.2011
Klar til Lübker
Så er Challenge Touren kommet til Danmark, og i denne uge spiller jeg med i ECCO Tour Championship på Lübker Golf Resort.
Efter en lidt skidt uge i Norge i sidste uge, så føler jeg mig rigtig klar til denne uge på Lübker.

Jeg har hele sæsonen set rigtig meget frem til at spille denne turnering. Det er altid fedt at spille på hjemmebane, og især når vi skal spille på Lübker. Det er uden tvivl en af de bedste baner vi har i Danmark, og det er altid en fornøjelse at spille på en verdens klasse bane, som Lübker jo er. Selvom den til tider kan være rigtig svær og brutal, så er det en fornøjelse at spille på en bane der er i så god stand, og stiller så høje krav.

Jeg var ikke tilfreds med i mit spil i Norge, og selvfølgelig heller ikke med resultatet. Jeg har kigget lidt på, hvad jeg skal gøre anderledes i denne uge.
Jeg er for det første, meget bedre forberedt på denne bane, i og med at jeg har spillet den så mange gange som jeg har. I Norge i sidste uge, fik jeg jo kun prøvespillet 10 huller. Og mit bud er, at jeg har spillet Lübker omkring 30 gange og det er både turneringsrunder og "for sjov" runder. Så allerede der, er jeg meget bedre forberedt.
For det andet så syntes jeg at mit spil er på vej i den helt rigtige retning. Jeg syntes, jeg rammer bolden godt, og mit korte spil er også blevet noget bedre på det sidste. Jeg syntes egentlig ikke at det var så galt igen i sidste uge i Norge. Jeg formåede bare aldrig rigtig at finde noget flow i mit spil, og det tror jeg helt sikkert på at jeg kan i denne uge på Lübker.

Jeg får også hjælp af en rigtig god kammerat i denne uge. Morten Mortensen kommer nemlig og går caddie for mig, så det skal nok blive rigtig godt. Han kender også selv banen rimelig godt, så jeg tror på at han bliver en god støtte for mig.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang på onsdag. Jeg har troen på en rigtig god uge her på Lübker.

Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter