06.12.2010
Ny dag i morgen
Anden runde på Final Stage var igen med rigtig godt og solidt spil, desværre var der nogle få løse slag der kostede. Samlet endte det med en score i par (70 slag).
Arkiv foto
Spillet var igen i dag rigtig rigtig solidt, og jeg gav mig selv rigtig mange birdie chancer. Selvom jeg havde på bogeys på de første 5 huller, så var jeg alligevel -4 efter bare 12 huller i dag. Og det kunne godt ha' været mere end det.

Så på hul 15 løb jeg ind i min første sådan rigtig fejl i dag. Et langt par 4 hul med vand hele vejen langs højre side, og ind foran greenen. Jeg havde egentlig slået et meget godt drive. Jeg havde ca. 200 tilbage til pinden med vind fra venstre. Jeg fik ikk helt fat i mit 3 jern som jeg gerne ville, og slog derfor bolden i vandet. Efterfølgende slog jeg mit 4 slag fra ca. 125 meter ind til et 3 meter put, som jeg desværre missede. Og måtte notere en dobbelt bogey.

På hul 17 løb jeg desværre ind i en dobbelt bogey mere. Jeg slog mit drive en lille smule i venstre, hvor bolden tog en kraftigt spring til venstre, og jeg måtte erkende at jeg havde fået en ret skidt lie i træerne. Jeg kunne selvfølgelig heller ikke forvente andet, når jeg slår i træerne, men det lå så skidt, at jeg ikke formåede at få den ud første gang. Og det kostede mig også en dobbelt.

Så det blev til en runde i par, efter at jeg var -4 efter 14 huller. Det er selvfølgelig en bitter pille og sluge. Men jeg må bare op på hesten igen, og der er stadig masser af huller tilbage, så det er bestemt ikke slut endnu.


LIVE SCORING
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter