02.12.2010
Ramt af skade!
Første trænings dag op til Finalen blev en trist en af slagsen for mit vedkommende, da jeg blev ramt af en rygskade i morges.
Tidligt i morges blev jeg ramt af en rygskade da jeg varmede op på driving rangen. Det lyder måske lidt underligt, men jeg stod ligeså stille og slog bolde, hvorefter jeg kunne mærke smerter i ryggen. Jeg troede selvfølgelig at det bare var noget stivhed i ryggen, der skulle spilles væk og blive varmt, men det var ikke tilfældet. Jeg prøvede at gå ud og spille Tour Course hernede, men jeg måtte gå ind efter 4 huller, da smerterne bare blev værre og værre.

Jeg har i løbet af dagen været 3 gange inde i European Tour Physio bussen for at få behandling. Jeg håber virkelig at de kan hjælpe mig med at komme mig over denne skade, så jeg i værste fald kan være nogenlunde klar til på lørdag. Det ville være rigtig bittert, hvis jeg bliver nødsaget til at trække mig fra turneringen. Men hvis det ikke bliver bedre end det har været i dag, så bliver det nogle meget lange runder for mig, det må jeg erkende.

Men jeg er ved godt mod, og jeg prøver at se positivt på det, og jeg vil gøre alt for at være klar på lørdag.
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter