07.01.2011
Turen går til Indien
2011 sæsonen starter for mit vedkommeden i næste uge i Indien, hvor årets første Challenge Tour skal afvikles.
Efter en turbulent uge med visum der skulle bringes i orden, og nogle andre forskellige ting der også skulle være på plads, kan jeg endelig bekræfte at jeg debutere på Challenge Touren i næste uge som professionel.

Final Stage på Tourskolen sidste år endte jeg desværre med at misse cuttet med 2 slag, og det betød at jeg fik kategori 12 på Challenge Touren i 2011. Nu hvor det er kommet lidt på afstand, så er jeg ok tilfreds med resultatet. Det er klart, at man selvfølgelig altid gerne lige have det sidste med, men sådan skulle der ikke gå denne gang. Men set fra det synspunkt at jeg "kun" havde kategori til ECCO Touren i 2011, så er det helt fint at jeg kan krydre min sæson, med nogle Challenge Tours også. Hvor mange Challenge Tours det kan blive til i 2011 ved jeg ikke selv endnu.

Men min første turnering i år bliver altså i Indien i næste uge. Turneringen spilles på Kensville Golf Club ved Ahmedabad i Indien. Men jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og heldigvis er jeg også ved at være min rygskade kvit, så jeg håber på at jeg kan gøre en god figur nede i Indien. Men nu må vi se, jeg tager det stille og roligt. Jeg glæder mig i hvert fald til at komme afsted.

Jeg ligger selvfølgelig de nødvendige links ind, så I kan følge lidt med i turneringen dernede.
Kensville Golf Club
Følg mig på Facebook
Følg mig på Twitter